VIRK Data

Juridisk datatjek

Juridisk guide til offentlige myndigheder

Denne guide fra Partnerskabet for åbne offentlige data er rettet imod myndigheder, der har datasæt, de overvejer at udstille offentligt.

Guiden leder dig igennem en række spørgsmål af relevans for, hvorvidt I må udstille et givet datasæt. Resultatet er kun vejledende og kan ikke erstatte en juridisk vurdering.

Det får du:

  • Hjælp til at foretage en juridisk vurdering af, om I lovligt kan udstille data offentligt.
  • Gode råd til, hvad I kan gøre, hvis der er problemer rent juridisk i forhold til at udstille data offentligt.

Hvad er navnet på det datasæt, I overvejer at udstille offentligt?

Guiden er kun meningsfuld at anvende i forhold til ét datasæt ad gangen. Navnet, I angiver her, bruges til resultatsiden, så I let kan se, hvilket datasæt det drejer sig om. Det behøver ikke være et teknisk eller endeligt navn. Det vigtigste er, at det er et meningsfuldt navn for dem, der skal se og forholde sig til resultatet.

Hvis der er flere datasæt, kan du genanvende guiden for de sæt, det er relevant for.

I tvivl?

Et datasæt er en samling af data, der er repræsenteret i digital form og kan tilgås samlet. Der findes ingen fast definition på, hvad ‘data’ er, men det bruges oftest som synonym for ‘oplysninger’ eller ‘informationer’. Begrebet er ikke begrænset til oplysninger udtrykt i tal- eller tekstform. Data kan således også bestå i tegninger, kort, fotos, video, lydoptagelser etc.

Hvis du er i tvivl om, hvilke datasæt I har i jeres myndighed, som det kunne give mening at udstille offentligt, er det formentlig for tidligt at benytte denne guide. Men I kan finde mere hjælp og vejledning til at komme i gang med at udstille data ved at konsultere de andre guides udviklet af Partnerskabet for åbne offentlige data.

Persondata: Indeholder datasættet personoplysninger?

En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt fysisk person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.

I tvivl?

Ved personoplysninger forstås i henhold til databeskyttelsesforordningen “enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person”.

Definitionen er meget bred. Både følsomme og helt almindelige oplysninger om en person – f.eks. om vedkommendes bopæl, alder, job, uddannelse, højde, livret m.v. – er således personoplysninger, hvis blot personen er identificeret eller identificerbar.

Personoplysninger er ikke begrænset til oplysninger, der foreligger i tekstform. F.eks. kan fotos, film og lydoptagelser også være personoplysninger.

Selvom personen ikke er konkret identificeret i datasættet ved angivelse af f.eks. navn og adresse, kan der godt foreligge personoplysninger. Det gælder f.eks., hvis kombinationen af en række oplysninger om en person i et datasæt gør det teoretisk muligt at identificere, hvilken person der er tale om, eller hvis oplysninger i datasættet kan henføres til bestemte personer ved at koble dem med data fra andre datasæt – eventuelt under anvendelse af big data-teknikker – også selvom sådanne andre datasæt måske kun kan tilgås af særligt indviede.

Læs mere om personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.

Persondata: Kan datasættet anonymiseres, uden at den information, som ellers gjorde det interessant at udstille datasættet offentligt, går tabt?

Anonymisering af et datasæt med personoplysninger har til formål uigenkaldeligt at fjerne muligheden for at identificere enkeltpersoner, så disses identitet hverken kan udledes af selve datasættet eller ved at koble datasættet med andre datasæt.

I tvivl?

Anonymisering af personoplysninger er en behandling af oplysningerne, som uigenkaldeligt indebærer, at ingen bagefter kan identificere de personer, oplysningerne vedrører, hverken direkte eller ved at koble oplysningerne med andre data. De data, der står tilbage efter en anonymisering, er således ikke personoplysninger, og de er dermed ikke omfattet af persondatareglerne.

Der findes en række forskellige teknikker – randomisering, generalisering m.fl. – som kan anvendes til at foretage anonymisering af personoplysninger. Det afhænger af det konkrete datasæt, hvilken teknik eller kombination af teknikker som er mest velegnet. Læs mere om forskellige anonymiseringsteknikker og deres respektive fordele og ulemper i Artikel 29-Gruppens udtalelse nr. 05/2014 af 10. april 2014 om anonymiseringsteknikker.

NB: Anonymisering må ikke forveksles med såkaldt pseudonymisering, som er en sikkerhedsforanstaltning, der nogle gange bruges, f.eks. i forbindelse med forskningsprojekter. Efter en pseudonymisering af personoplysninger kan oplysningerne kun henføres til bestemte personer via nogle supplerende oplysninger, som opbevares separat og under foranstaltninger, der skal sikre, at sådan henføring ikke finder sted. Men i og med muligheden stadig eksisterer for at henføre oplysningerne til bestemte personer via kobling med de supplerende oplysninger, er pseudonymiserede oplysninger stadig personoplysninger.

Persondata: Har I ret til at foretage anonymisering af datasættet?

Gennemførelse af en anonymisering er i sig selv en behandling af personoplysningerne i datasættet. I bør derfor undersøge, om I har lov til at foretage en sådan behandling.

I tvivl?

Selve gennemførelsen af en anonymisering er en behandling af personoplysninger, og den kan derfor kun ske lovligt under overholdelse af persondatareglerne.

I bør kontrollere, at det er som dataansvarlig og ikke blot som databehandler, at I for nuværende besidder eller har adgang til datasættet.

Hvis I kun er databehandler i relation til personoplysningerne, vil I typisk ikke lovligt kunne foretage anonymisering af dataene, idet en databehandler kun må foretage sådan behandling, som den dataansvarlige instruerer databehandleren om at foretage.

I kan læse nærmere om, hvordan man afgør, om man er dataansvarlig eller databehandler, i Datatilsynets vejledning om dataansvarlige og databehandlere.

Det er et krav efter de persondataretlige regler, at personoplysninger, som oprindeligt er indsamlet til ét formål, ikke må viderebehandles til et nyt formål, hvis det nye formål er uforeneligt med det formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til. Gennemførelse af uigenkaldelig anonymisering må dog typisk anses at leve op til dette krav om forenelighed med det oprindelige formål.

Derudover skal enhver behandling af personoplysninger – også en anonymisering – have hjemmel i persondatareglerne. Der skal således kunne findes et behandlingsgrundlag i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen til behandlingen. Dette må vurderes konkret i forhold til datasættet og de(n) kategori(er) af personoplysninger, som det indeholder.

I bør også undersøge, om gennemførelse af en uigenkaldelig anonymisering vil hindre jer i at kunne leve op til arkivlovgivning og/eller anden lovgivning, som måtte finde anvendelse på jeres aktiviteter.

Immaterielle rettigheder: Er datasættet og/eller noget af datasættets indhold beskyttet efter reglerne i ophavsretsloven eller andre regler om immaterielle rettigheder?

Et datasæt såvel som elementer, der indgår i et datasæt (f.eks. tekster, fotos, kort, tegninger m.v.), kan være beskyttet af immaterielle rettigheder.

I tvivl?

Immaterialret er en fællesbetegnelse for retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser. De vigtigste regelsæt om immaterielle rettigheder findes i ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven, ligesom markedsføringsloven også indeholder visse regler af immaterialretlig art.

I forhold til datasæt, offentlige myndigheder ligger inde med, vil det typisk især være reglerne i ophavsretsloven, som kan indebære en beskyttelse. For at vurdere, om jeres datasæt og/eller dele af indholdet af det er beskyttet i henhold til reglerne i ophavsretsloven, skal I især forholde jer til følgende:

  1. Indeholder datasættet elementer, som er beskyttet som ophavsretlige værker og/eller nyder naboretlig beskyttelse efter reglerne i ophavsretslovens kapitel 5? Det kunne f.eks. være kort, tegninger, fotografier, lydoptagelser m.m.
  2. Er selve datasættet beskyttet som et ophavsretligt værk eller efter reglen i ophavsretslovens § 71? Ofte vil et datasæt nyde beskyttelse som et katalog, en tabel, en database eller lignende i henhold til ophavsretslovens § 71.

Læs mere om immaterielle rettigheder til data i rapporten “Ejerskab til og ansvar for data”.

Immaterielle rettigheder: Ejer jeres organisation selv alle de immaterielle rettigheder til datasættet og dets indhold?

I har vurderet, at datasættet og/eller noget af datasættets indhold er beskyttet efter reglerne i ophavsretsloven eller andre regler om immaterielle rettigheder. Hvem ejer disse immaterielle rettigheder?

I tvivl?

I har vurderet, at datasættet og/eller noget af datasættets indhold nyder immaterialretlig beskyttelse. Det er herefter vigtigt at forholde sig til, hvem der er ejer af disse immaterielle rettigheder.

Som myndighed vil I ofte eje rettighederne til en database, I selv har skabt. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at myndigheden også ejer de immaterielle rettigheder til immaterialretlig beskyttede indholdselementer – f.eks. tegninger, fotos, lydoptagelser etc. – der måtte indgå i databasen. Ejerskabet hertil afgøres efter reglerne for de pågældende elementer.

Læs mere om ejerskab til immaterielle rettigheder til data i rapporten “Ejerskab til og ansvar for data”.

Aftaler: Er der kontraktuelle forhold, som kan stå i vejen for den påtænkte udstilling af datasættet?

Kontrakter indgået af jeres organisation kan potentielt tænkes at indeholde vilkår, som vanskeliggør eller forhindrer udstilling af datasættet. F.eks. bør I – hvis indsamlingen af dataene ikke er foretaget af jer selv, men af en ekstern leverandør – kontrollere, om aftalevilkårene med leverandøren kan vanskeliggøre eller forhindre udstilling af datasættet.

I tvivl?

Hvis I ikke selv står for indsamlingen af dataene, men modtager dem fra en dataindsamler i henhold til kontrakt med vedkommende, er det relevant at undersøge, om kontrakten indeholder vilkår, som vanskeliggør eller forhindrer udstilling af datasættet. Selvom I måtte være nået frem til, at jeres organisation har de immaterielle rettigheder, er det stadig relevant at undersøge, om aftalen med dataleverandøren indeholder vilkår, som juridisk eller praktisk vanskeliggør eller forhindrer, at I kan udstille datasættet offentligt.

Der kan også tænkes situationer, hvor I selv har indsamlet data, men hvor der i den forbindelse er indgået nogle aftalevilkår med de kilder, hvorfra I har indsamlet dem, f.eks. vilkår indeholdt i samtykkeerklæringer. Normalt er der ikke behov for at indgå særskilte aftaler, når data indsamles i forbindelse med myndighedsarbejde, men i de situationer, hvor der måtte være indgået aftalevilkår med kilderne til dataene, er det relevant at kontrollere, om indholdet af disse vilkår vanskeliggør eller forhindrer, at I kan udstille dataene offentligt.

Fortrolige oplysninger: Indeholder datasættet data, som er fortrolige eller i øvrigt er undtaget fra aktindsigt?

Det skal sikres, at der ikke ved udstilling af et datasæt sker offentliggørelse af oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt, f.eks. erhvervshemmeligheder.

I tvivl?

Det følger af offentlighedsloven, at der som udgangspunkt er fuld aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fuld aktindsigt:

  1. Visse specifikke typer af sager er ikke omfattet af retten til aktindsigt, f.eks. straffesager og sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste (§§ 19-22)
  2. Visse hele dokumenter er ikke omfattet af retten til aktindsigt, f.eks. interne dokumenter og brevveksling med sagkyndige (§§ 23-26)
  3. Visse konkrete oplysninger er ikke omfattet af retten til aktindsigt, f.eks. forretningshemmeligheder, oplysninger af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar (§§ 30-33)

På specifikke områder kan der i særlovgivning, f.eks. miljøoplysningsloven, findes andre eller supplerende aktindsigtsregler.

Reglerne om undtagelse fra aktindsigt hænger tæt sammen med den almindelige tavshedspligt, som offentligt ansatte er underlagt. Der er derfor i meget vidt omfang identitet mellem de oplysninger, der er omfattet af de almindelige tavshedspligtsregler, og de oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige som følge af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser i lovens §§ 30-33.

Læs bestemmelserne om aktindsigt i offentlighedsloven.

Resultat for datasættet:

Ud fra jeres svar får datasættet følgende vurdering.

5. juli 2022, 00:46

1Persondatareglerne

Vurdering: Uproblematisk

Hvis der ikke er personoplysninger i datasættet, vil en udstilling af datasættet som udgangspunkt ikke være omfattet af persondatareglerne, og det vil således i forhold til persondatareglerne være uproblematisk at udstille datasættet offentligt. I bør dog holde øje med, at der ikke sker ændringer i fremtiden, så oplysninger i datasættet alligevel bliver personhenførbare, f.eks. i kraft af fremkomst af nye teknologier eller fremkomst af andre datasæt, som oplysningerne i jeres datasæt kan kobles med på en måde, så de bliver personhenførbare.

Vurdering: Vær opmærksom

Du har svaret, at det vil være muligt at anonymisere datasættet, uden at det mister den information, som ellers gør det interessant at udstille. Du har endvidere svaret, at I har ret til at foretage en sådan anonymisering. Hvis I gennemfører en korrekt anonymisering af datasættet, vil det som udgangspunkt ikke være i strid med persondatareglerne, at I bagefter offentligt udstiller det anonymiserede datasæt. I bør dog holde øje med, at der ikke sker ændringer i fremtiden, så de som udgangspunkt anonymiserede oplysninger bliver personhenførbare igen, f.eks. i kraft af fremkomst af nye teknologier eller fremkomst af andre datasæt, som oplysningerne kan kobles med på en måde, så de igen bliver personhenførbare.

Vurdering: Vær opmærksom

Det er som udgangspunkt ikke tilladt offentligt at udstille datasæt, som indeholder personoplysninger. Hvis I ikke er fuldstændig sikre på, at datasættet er helt fri for direkte eller indirekte personhenførbare data, bør I derfor sørge for at afklare dette, inden I går videre med jeres overvejelser om at udstille datasættet offentligt. Hvis jeres afklaring munder ud i, at datasættet indeholder personoplysninger, er det muligt, at udstilling af det alligevel kan ske efter gennemførelse af en anonymisering af datasættet.

Vurdering: Kritisk

Det er som udgangspunkt ikke tilladt offentligt at udstille datasæt, som indeholder personoplysninger. Du har svaret, at det ikke er muligt at anonymisere datasættet, eller at det ikke er muligt at gøre, uden at det mister den information, som ellers kunne gøre det interessant at udstille datasættet offentligt. Datasættet er derfor som udgangspunkt ikke egnet til at blive udstillet offentligt, medmindre I ved en nærmere undersøgelse af forholdene kan finde en hjemmel i lovgivningen til at udstille datasættet med de indeholdte personoplysninger.

Vurdering: Kritisk

Det er som udgangspunkt ikke tilladt offentligt at udstille datasæt, som indeholder personoplysninger. Du har svaret, at en anonymisering af datasættet er mulig at foretage, men at I ikke har ret til at foretage en sådan anonymisering. Datasættet er derfor som udgangspunkt ikke egnet til at blive udstillet offentligt af jer.

Ved personoplysninger forstås i henhold til databeskyttelsesforordningen “enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person”.

Definitionen er meget bred, og både følsomme og helt almindelige oplysninger om en person – f.eks. om vedkommendes bopæl, alder, job, uddannelse, højde, livret m.v. – er således omfattet af begrebet, hvis blot personen er identificeret eller identificerbar.

Personoplysninger er ikke begrænset til oplysninger, der foreligger i tekstform. F.eks. kan fotos, film og lydoptagelser også være personoplysninger.

Der kan også foreligge personoplysninger, hvis kombinationen af en række forskellige oplysninger om en person i et datasæt gør det teoretisk muligt at identificere, hvilken person der er tale om. F.eks. vil en kombination af angivelse af postnummer, alder og uddannelse i nogle tilfælde kunne være tilstrækkelig til, at en specifik person er identificerbar.

Derfor bør det overvejes, om det kan tænkes, at dataene i datasættet via kobling med andre datasæt – eventuelt under anvendelse af big data-teknikker – kan være personhenførbare.

Læs mere om personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.

2Immaterielle rettigheder

Vurdering: Uproblematisk

Du har svaret, at hverken datasættet eller noget af dets indhold nyder beskyttelse efter immaterialretlige regler. På denne baggrund vil det ikke umiddelbart være i strid med immaterialretlige regler, hvis I udstiller datasættet offentligt.

Vurdering: Uproblematisk

Du svaret, at jeres organisation ejer alle de immaterielle rettigheder til datasættet og dets indhold. På denne baggrund vil det ikke umiddelbart være i strid med immaterialretlige regler, hvis I udstiller datasættet offentligt.

Vurdering: Vær opmærksom

Du har anført, at I ikke ved, om datasættet og/eller dele af dets indhold er beskyttet af immaterialretlige regler, eller at I ikke ved, om jeres organisation er ejer af alle immaterielle rettigheder til datasættet og dets indhold. For at undgå, at jeres organisation kommer til at udstille noget, I ikke ejer de immaterielle rettigheder til, bør I undersøge disse forhold nærmere.

Vurdering: Kritisk

Du har svaret, at datasættet og/eller dele af dets indhold er beskyttet af immaterielle rettigheder, som er ejet af nogle andre end jeres organisation. Det vil derfor som hovedregel ikke være lovligt for jeres organisation at udstille datasættet offentligt i dets nuværende form. Hvis problemstillingen kun knytter sig til enkeltelementer i datasættet, kan en løsning være, at I udstiller datasættet uden disse elementer. En problemstilling vedrørende manglende ejerskab til immaterielle rettigheder kan efter omstændighederne også løses ved indgåelse af aftale med ejeren om licens til eller ligefrem køb af rettighederne. Forinden en offentlig myndighed eventuelt indgår en sådan aftale, skal det imidlertid overvejes, om myndigheden har lov til at indgå en sådan aftale, herunder om det vil være i strid med offentligretlige regler.

Immaterialret er en fællesbetegnelse for retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser. Offentlige myndigheder, der overvejer at udstille data, skal typisk især forholde sig til reglerne i ophavsretsloven.

For at vurdere, om jeres datasæt og/eller dele af indholdet af det er beskyttet i henhold til reglerne i ophavsretsloven, skal I især forholde jer til følgende:

  1. Indeholder datasættet elementer, som er beskyttet som ophavsretlige værker og/eller nyder naboretlig beskyttelse? Det kunne f.eks. være kort, tegninger, fotografier, lydoptagelser m.m.
  2. Er selve datasættet beskyttet efter reglerne i ophavsretsloven? Ofte vil et datasæt nyde beskyttelse som et katalog, en tabel, en database eller lignende.

Læs mere om immaterielle rettigheder til data i rapporten “Ejerskab til og ansvar for data”.

I har vurderet, at datasættet og/eller noget af datasættets indhold nyder immaterialretlig beskyttelse. Det er herefter vigtigt at forholde sig til, hvem der er ejer af disse immaterielle rettigheder.

Som myndighed vil I ofte eje rettighederne til en database, I selv har skabt . Det betyder imidlertid ikke, at myndigheden dermed også ejer de immaterielle rettigheder til de enkelte indholdselementer – f.eks. tekster, fotos, lydoptagelser etc. – der indgår i databasen. Ejerskabet hertil afgøres efter reglerne for de pågældende elementer. Så hvis der indgår sådanne indholdselementer, bør det tjekkes efter.

Bemærkningerne ovenfor tager kun sigte på beskyttelse efter reglerne i ophavsretsloven, som i praksis er det af de immaterialretlige regelsæt, som oftest giver anledning til forhindringer i forbindelse med offentlige myndigheders overvejelser om udstilling af datasæt.

Læs mere om immaterielle rettigheder til data i rapporten “Ejerskab til og ansvar for data”.

3Kontraktuelle forhold

Vurdering: Uproblematisk

Du har svaret, at der ikke er kontraktuelle forhold, som kan stå i vejen for den påtænkte udstilling af datasættet.

Vurdering: Vær opmærksom

Du har anført, at I ikke ved, om der er kontraktuelle forhold, som kan stå i vejen for den påtænkte udstilling af datasættet. I bør undersøge nærmere, om jeres organisation er part i kontrakter, f.eks. med dataleverandører, med vilkår, der kan vanskeliggøre eller forhindre, at datasættet kan udstilles offentligt.

Vurdering: Kritisk

Du har anført, at der er kontraktuelle forhold, som kan stå i vejen for den påtænkte udstilling af datasættet. I bør undersøge disse kontraktuelle hindringer nærmere med henblik på stillingtagen til, om det er muligt at udfinde en praktisk måde, hvorpå I alligevel kan udstille datasættet eller en meningsfuld del af det uden at komme i konflikt med de pågældende kontraktvilkår.

Hvis I ikke selv står for indsamlingen af dataene, men modtager dem fra en dataindsamler i henhold til kontrakt med vedkommende, er det relevant at undersøge, om kontrakten indeholder vilkår, som vanskeliggør eller forhindrer udstilling af datasættet. Selvom I måtte være nået frem til, at jeres organisation har de immaterielle rettigheder, er det stadig relevant at undersøge, om aftalen med dataleverandøren indeholder vilkår, som juridisk eller praktisk vanskeliggør eller forhindrer, at I kan udstille datasættet offentligt.

Der kan også tænkes situationer, hvor I selv har indsamlet data, men hvor der i den forbindelse er indgået nogle aftalevilkår med de kilder, hvorfra I har indsamlet dem, f.eks. vilkår indeholdt i samtykkeerklæringer. Normalt er der ikke behov for at indgå særskilte aftaler, når data indsamles i forbindelse med myndighedsarbejde, men i de situationer, hvor der måtte være indgået aftalevilkår med kilderne til dataene, er det relevant at kontrollere, om indholdet af disse vilkår vanskeliggør eller forhindrer, at I kan udstille dataene offentligt.

4Fortrolige oplysninger

Vurdering: Uproblematisk

Du har anført, at datasættet ikke indeholder oplysninger, som er fortrolige eller i øvrigt er undtaget fra aktindsigt.

Vurdering: Vær opmærksom

Du har anført, at I ikke ved, om datasættet indeholder oplysninger, som er fortrolige eller i øvrigt er undtaget fra aktindsigt. Det er vigtigt, at I foretager en nærmere vurdering af dette spørgsmål, så I ikke kommer til at udstille et datasæt indeholdende erhvervshemmeligheder, oplysninger af betydning for statens sikkerhed eller andre oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt.

Vurdering: Kritisk

Du har anført, at datasættet indeholder oplysninger, som er fortrolige eller i øvrigt er undtaget fra aktindsigt. I må derfor ikke udstille det offentligt i dets nuværende form. I kan eventuelt undersøge, om de omhandlede oplysninger kan fjernes fra datasættet.

Det følger af offentlighedsloven, at der som udgangspunkt er fuld aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fuld aktindsigt:

  1. Visse specifikke typer af sager er ikke omfattet af retten til aktindsigt, f.eks. straffesager og sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste (§§ 19-22)
  2. Visse hele dokumenter er ikke omfattet af retten til aktindsigt, f.eks. interne dokumenter og brevveksling med sagkyndige (§§ 23-26)
  3. Visse konkrete oplysninger er ikke omfattet af retten til aktindsigt, f.eks. forretningshemmeligheder, oplysninger af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar (§§ 30-33)

Bemærk, at de nævnte eksempler ikke er udtømmende.

På specifikke områder kan der i særlovgivning, f.eks. miljøoplysningsloven, findes andre eller supplerende aktindsigtsregler, herunder andre eller særlige undtagelser fra hovedreglen om fuld aktindsigt.

Reglerne om undtagelse fra aktindsigt hænger tæt sammen med den almindelige tavshedspligt, som offentligt ansatte er underlagt. Der er derfor i meget vidt omfang identitet mellem de oplysninger, der er omfattet af de almindelige tavshedspligtsregler, og de oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige som følge af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser i lovens §§ 30-33.

Læs bestemmelserne om aktindsigt i offentlighedsloven.

5Øvrige juridiske forhold

Vurdering: Vær opmærksom

Der er visse forhold, som I altid bør være opmærksomme på i forbindelse med overvejelser om at udstille et datasæt offentligt.

De spørgsmål, du har besvaret i dette værktøj, vedrører nogle generelle retlige problemstillinger i forhold til udstilling af datasæt. I bør i tillæg til den slags spørgsmål altid, inden I vælger at udstille et konkret datasæt, foretage en undersøgelse af, om der findes særlovgivning vedrørende netop denne type datasæt.

Det fremgår af PSI-loven, at når en offentlig myndighed giver adgang til videreanvendelse af dokumenter eller datasamlinger efter loven, kan myndigheden i en aftale fastsætte betingelser for videreanvendelse, men at betingelserne dog ikke unødigt må begrænse mulighederne for videreanvendelse og ikke må benyttes til at begrænse konkurrencen.

Dette indebærer i praksis, at myndigheden som udgangspunkt skal fastsætte enslydende betingelser for alle, og at indholdet af betingelserne hovedsageligt kan vedrøre kreditering og andre informationsforpligtelser.

Et eksempel på betingelser udarbejdet med henblik på at leve op til kravene i PSI-loven findes på Open Data DK.

Hvis man offentliggør data, som viser sig at være forkerte, kan der tænkes at opstå spørgsmål om, hvorvidt man kan holdes erstatningsansvarlig for skader og tab indtrådt som følge af sådanne fejl. Du kan læse nærmere herom i kapitel X i rapporten “Ejerskab til og ansvar for data”.

Det er i et vist omfang muligt for en offentlig myndighed at reducere risikoen for et eventuelt erstatningsansvar med relation til udstillede data ved at indarbejde passende ansvarsfraskrivelser i de betingelser, som knyttes til udstillingen og videreanvendelsen af de udstillede data.

Så længe, I sørger for at følge en sund praksis for, hvordan I sikrer korrekte og opdaterede data i det, I udstiller, kan I som udgangspunkt ikke blive holdt ansvarlige, hvis nogen vælger at bruge jeres data til ulovlige aktiviteter.

Den myndighed, der stiller data til rådighed skal som udgangspunkt sikre, at data er korrekte og opdaterede, medmindre det for eksempel tydeligt fremgår, at data er historiske. I forhold til ansvaret for at holde data tilgængelige, vil I som myndighed skulle følge de samme regler og god praksis, der i øvrigt gælder for indhold, som publiceres digitalt.

Det er i et vist omfang muligt for en offentlig myndighed at reducere risikoen for et eventuelt erstatningsansvar med relation til udstillede data ved at indarbejde passende ansvarsfraskrivelser i de betingelser, som knyttes til udstillingen og videreanvendelsen af de udstillede data.

Det fremgår af PSI-loven, at hvis en offentlig myndighed beslutter ikke længere at stille bestemte dokumenter og datasamlinger til rådighed for videreanvendelse eller ikke længere at opdatere dem, skal myndigheden offentliggøre beslutningen derom, så snart det kan lade sig gøre.

PSI-loven indeholder ikke hjemmel til offentlig udstilling af data, som er tilvejebragt som led i en offentlig myndigheds kommercielle aktiviteter (dvs. ikke er tilvejebragt ved myndighedens udførelse af offentlige opgaver fastsat ved lov eller andre retsforskrifter). Sådanne data kan kun udstilles offentligt, hvis det kan ske i henhold til de retsregler, der gælder for offentlige myndigheders kommercielle aktiviteter. Herved bemærkes, at de særlige regler, der – for at forhindre konkurrenceforvridning – gælder om offentlige institutioners indtægtsdækkede virksomhed, indebærer, at sådanne data som udgangspunkt ikke bør udstilles gratis.

Hvis et datasæt består af data, som allerede stilles til rådighed for markedet af private virksomheder på et kommercielt grundlag, kan det efter omstændighederne udgøre ulovlig offentlig støtte at offentliggøre dataene, og I bør således undersøge statsstøttereglerne nærmere for at sikre, at I ikke kommer i konflikt med disse.

Hvis datasættet omfatter konkurrencefølsomme oplysninger – f.eks. oplysninger om enkeltvirksomheders priser og omkostninger på et bestemt marked – kan offentliggørelsen mindske konkurrencen på det pågældende marked og derfor være problematisk. Det kan f.eks. føre til højere priser til skade for kunderne på det pågældende marked, herunder eventuelt den offentlige myndighed, som har offentliggjort de konkurrencefølsomme oplysninger.

Dine svar

Resultatet ovenfor er baseret på din besvarelse i denne guide af en række spørgsmål af betydning for, hvorvidt I lovligt kan udstille et givet datasæt. Spørgsmålene afdækker ikke nødvendigvis alle relevante juridiske forhold, som kan stå i vejen for lovlig udstilling af datasættet. Resultatet er kun vejledende og udgør ikke en juridisk vurdering, og Partnerskabet for åbne offentlige data (herunder de enkelte medlemmer af partnerskabet) fraskriver sig på egne samt sine underleverandørers vegne ethvert ansvar for konsekvenser af eventuelle beslutninger truffet på basis af resultatet.

Print Friendly, PDF & Email

Mere viden

Partnerskabet for åbne offentlige data er med til at synliggøre værdien ved at udstille åbne offentlige data. Ud over denne guide er der udviklet to andre guides, som kan hjælpe jer i gang med at udstille data.

Parathedsguide

Tag temperaturen på ambitioner og organisatorisk parathed, så I kan blive klar til at udstille et konkret datasæt offentligt.

Værdiguide

Undersøg hvilken værdi jeres datasæt kan være med til at skabe gennem udstilling til åbent og offentligt brug.

Vil du gennemføre guiden igen?

Tilbage til start

Datasættet er formentlig ikke egnet til at blive udstillet offentligt

Du har anført, at der er tale om et datasæt, der indeholder personoplysninger. I de fleste tilfælde vil det ikke være lovligt offentligt at udstille et sådant datasæt, uden at der forinden er gennemført en anonymisering af dataene. Hvis dataene ikke kan anonymiseres, uden at de mister de egenskaber, som ellers gjorde dem interessante at udstille offentligt, er datasættet derfor som udgangspunkt ikke egnet til at blive udstillet offentligt.

OK, afslut test Fortsæt alligevel
Åbne Data